16. At restaurere og istandsætte fund!

Når jeg har været forbi genbrugspladsen, eller købt noget billigt på nettet som jeg har kunnet se potentiale i at restaurere og sælge med fortjeneste, så har det ofte været med ny bemaling, udsmykning eller andre småting. Jeg er IKKE hverken snedker eller møbelpolstrer.. så det har kun været på hobbyplan, men har fungeret helt fint. Der har været mange ting… rigtig mange ting gennem årene, men jeg vil tage et par af de sidste som jeg har tjent godt på. Da min mand og jeg i 2011 åbnede baby og børnetøjs genbrugen på Østerbrogade, havde vi ikke mange penge at gøre godt med. Vi havde et fast budget… nemlig de penge vi havde opsparet vha. loppemarkedet i 2010/11. Derfor gjorde jeg brug af mine kreative evner… for at indrette butikslokalet, skulle vi jo bruge en disk og reoler samt nogle udstillingmontre til butiksvinduet osv. Mange af de penge vi havde sparet op, gik til opkøb af varepartier samt div. indretning. Nu skulle vi ud og finde det vigtigste inventar. Noget af det dyreste var en disk med glasfront.

Jeg brugte nogle dage på at søge butikslukninger og konkurser hvor inventaret blev solgt billigt ud… jeg fandt en lille tøjbutik på strøget der havde lige det udstyr jeg manglede, men det var i rigtig dårlig stand. Jeg kunne se fordelen ved selv at istandsætte bla. glasdisken. Derefter fandt jeg montren hos en privat samt lysekronen ligeledes fra en privat… her var det en ung pige der havde fået hendes fars butiks lysekrone, fra en nedlagt Friis & Company butik.

Nu tænker du måske at det ikke har så stor betydning og at købe nyt, kan give fradrag osv… men, for mig er det vigtigere at spare penge på opstarten så jeg ikke gældssatte mig fra start, samt brugte startkapitalen der hvor det var vigtigst… i varelager. Hvorfor gå ud og bruge 18.000,- på en lille disk – 8-9000,- brugt… hvis jeg kan få en fuldt brugbar for maks 700 kr!

2011-12-30 19.15.452012-01-06 19.07.13

2012-02-01 12.03.22

  1. Vask det gamle bemalede møbel du har købt/klunset med en gang grundrens for at fjerne skidt før den nye maling kommer på. Husk at lade det tørre helt før du maler på ny.
  2. Når du vælger maling, så undgå det billigste. Min mand har været værkfører på en farve/lak fabrik og ved alt om maling og hvordan det er sammensat. Når du køber den billige (medmindre det er en dyr på tilbud) så skal du vide at det er den samme maling der er i alle bøtter stort set. Den billige er billig fordi der er blandet meget mere kridt og vand i. Du betaler for titandioxid og bindemiddel… så køb en god maling – det betaler sig i den sidste ende.
  3. Når du maler, så brug også en god pensel. Skal du sælge dit møbel en dag, er der stor forskel på om du maler med en billig pensel hvor hårene falder af og lægger sig i malingen, eller om du bruger en god pensel hvor formen og kvaliteten kan ses på den malede overflade. Husk at “hvad der er sparet – er tjent” ikke gælder når det handler om arbejdsredskaber. derfor, er resultatet bedre, får du måske mere for tingen!
  4. Når malingen har tørret – du skal normalt male 1-2 gange) så kan du pynte med eks. rest tapet eller udklip o.l. I disk arbejdet, fik jeg en rulle storblomstret rest tapet forærende, og det synes jeg var fint som bund i dette møbel. Tag noget varmt vand og bland op med tapetklisterpulver, pisk det med et piskeris indtil du får en tyk konsistens. Brug fingrene eller en pensel når du skal smøre klister på bagsiden af tapetet. Det gør ingenting hvis du også har klister på forsiden… det er helt usynligt når det er tørret. Pres tapetet ned med fingrene og tilpas det. Lad det tørre.
  5. Hvis du har et møbel der også skal have skiftet glas, kan jeg anbefale at klunse glasplader på dit lokale genbrugscenter. Bring pladen til din lokale glarmester og bed om at få det skåret i de mål du ønsker. det koster lidt, men kan være det hele værd, da de fleste undgår at købe defekte genstande hvor glasset mangler eller er gået itu.

Det var ingen sag at male disken 2 gange med en god maling, og det tog heller ikke lang tid at lave en tapetklister og tapetsere bunden af disken med en fin storblomstret tapet. Jeg synes selv den blev fin til formålet. Jeg er udemærket godt klar over at havde det været en juvelér eller anden finere butik hvor startkapitalen er millioner og alt fra facadeskilte til brevpapir skal fremstå nyt og professionelt, så kan man ikke bruge de små fif… men jeg går udfra der er andre end mig der starter fra bunden, og hér er de små råd og fif rigtigt gode, for man kan klare så meget selv, og spare en masse penge.

Disk budget:

  1. Disk: 500,-
  2. Hvid højglansmaling: 199,-
  3. 4 Ruller tapet: – gratis!
    Ialt 699,-Solgt ved butikkens ophør for 1500,- / fortjeneste 800,-

2012-01-07 19.00.03

Montre budget:

  1. Montre: 700,-
  2. Knækket hvid alkyed maling: 149,-
    Ialt 849,-
  3. Solgt ved butikkens ophør for 2000,- / fortjeneste 1150,-

Øverst på montren kan endnu ses noget af den “rust” der sad overalt på den. For at passe ind i en børnebutik, var det vigtigt at få den fin og pæn. Vi brugte alkyed maling som er en tyk glansfuld maling der er let at holde og som passer godt til “antik” look…  jeg kunne have lavet en krakeleret overflade med en teknik eller brugt effekt maling, men så reducerer jeg chancen for at kunne sælge den, den dag jeg ikke skulle bruge den mere.

Det som der går sport i for mit vedkommende er, at jeg ved at alting har en ende, og at jeg kun har brug for materielle ting i en vis periode, hvorefter jeg skal af med tingen igen… ligesom når vi køber møbler hjemme, der ind imellem bliver skiftet ud… så har jeg ALTID den tanke, at jeg SKAL købe noget jeg senere kan sælge med fortjeneste! Der er jo mange flere private købere end der er butiks indehavere…

På billedet ser du min mand og et par venner der denne dag hjalp til med at få butikken klar – vi var 4 personer der malede montren 3 gange, og det tog kun et par timer. :)

Heldigvis har min mand og jeg en lille trailer… det er et af de bedste køb jeg har gjort længe. Det var ikke kun eb god pris, men alt det vi har sparet i at leje trailere til de mange køb og transporter, har været det hele værd. Også det at kunne køre ud når man vil, og ikke være afhængig af lejeperioder osv… nogle af de bedste handler foregår spontant og der kræver det hurtig handling.

Lysekronen var netop en af disse køb. Jeg kunne se at andre havde budt på lysekronen som var MEGET billig… til alt held for os, havde sælger lavet de dårligste fotos og sat på annoncen, så havde det ikke været for min gode intuition og kendskab til lysekroner, som jeg har haft rigtig mange af, så havde jeg aldrig købt den. MEN… her aftalte vi afhentning øjblikkeligt, og da min mand kom ud til mig i haven hvor jeg stod og snakkede i tlf. med sælger, sagde jeg til manden “skat – vi skal lige til Odense” og han var med på det!

 

lysekronecollage

 

Lysekrone projekt:

  1. Lysekrone Friis & Company: 700,-
  2. Tidsforbrug 4½ time på restaurering der inkluderer påsætning af prismer, udskiftning af ståltråd og rengøring af alle glasdele.Ialt 700,-Til salg på nettet for 3000,- / fortjeneste 2300,-

Det er ikke alle der har tid og kræfter til at restaurere ting og sager, men det ER altså lettere end det ser ud. Hvis du bare har den mindste smule fingerfærdighed så kan det være sjovt at finde skabe eller lamper o.l. og sætte i stand.

Denne lysekrone havde tabt rigtig mange prismer men heldigvis kun ned i den kasse den var transporteret i. Ingen glasmanchetter var ødelagte, så det var et held.

  1. Når du skal restaurere en lysekrone er der brug for at du har samtlige prismer samt ståltråd til at påsætte de løse med.
  2. Læg alle de løse prismer op efter størrelse og dan dig et overblik over størrelser og hvordan de er monteret på lysekronen.
  3. Dan par, efter hvilke der mangler og sæt dem op med et lille stykke ståltråd du blot vikler løst omkring. Hvis du vil gøre det rigtigt, kan små prisme kroge købes.
  4. Hvis der er prismer med skår i, eller manglende prismer, kan man som jeg har gjort med antikke prismer, besøge antikvitetshandlere fordi disse ofte har mange løse prismer liggende efter mange års handel med forskellige lysekroner. De løse prismer koster ofte ml. 15 og 30 kroner stykket… men skal du have flere, skal du forhandle prisen ned.
  5. Ledningsværket kan være svært at renovere, men ikke umuligt. Jeg kan kun anbefale at du får en kyndig til at ordne dette, hvis det behøves.
  6. Afvaskning af prismer er et stort arbejde. Jeg plejer at tage en vådserviet eller en stofble med glasrens (det får prismen til at skinne fint) og bare starte fra en ande med at gnide hver enkelt prisme.

God arbejdslyst :)

Som årene er gået, er nogle af de flotteste ting jeg har restaureret og tjent penge på, været containerfund. Folk smider rigtig meget brugbart ud… ind imellem fatter jeg ikke den “smid ud” mentalitet. Hvis man har så mange penge at man smider ting ud der stadig er brugbare og funktionsdygtige.. eller stadig ligger i emballagen (har jeg oplevet mange gange), hvorfor så ikke aflevere tingene til velgørenhed eller stille det i byttecentrene på de store genbrugspladser???

 

 

 

Skriv et Svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *