18. Tjen penge på dine kreative evner

Citylights2Jeg har selv altid været kreativ, så det er jo nemt for mig at sidde og sige – lav nogle malerier eller byg en ting – og sælg det med fortjeneste. Men det er egentlig ikke det der er budskabet hér. Jeg tror at mange flere mennesker har forskellige evner for at kunne skabe, end de selv tror. Jeg vil starte med at sige, hvis du ikke GIDER være kreativ, og ikke finder det sjovt, er det så fordi du enten aldrig har prøvet det, eller er det fordi du blokerer dig selv mentalt, fordi du tror du ikke kan finde ud af noget?

Jeg vil anbefale alle, også dig der aldrig har malet et maleri, aldrig har siddet og nørklet med en interesse eller skabt egne madopskrifter, bygget et redskabsskur eller andet, at sætte én dag af, til at lege lidt med kreativiteter. Én dag ud af dit liv kan da ikke skade… prøv et eller andet, evt. sammen med nogle venner eller veninder, så bliver det en sjov og hyggelig lille event på en ellers så grå regnvejrsdag!

Hvad enten du er til det ene eller andet, så lav noget der samtidig ikke kun skal vække dine kreative sanser, men også noget du synes er spændende.

Eks. lav et maleri:

SKID på om du ikke kan bruge en pensel… det er ikke det, det handler om.

  • Du skal have et lærred, pensler samt basismaling, disse fåes billigst hos Søstrene Grene.
  • Køb en stor og en lille pensel til eks. akrylmaling.
  • Køb disse basisfarver: Sort, hvid, blå, gul, rød
    Du blander selv farverne udfra dette kort (gul+blå=grøn osv)
    colours

 

 

 

 

  • Brug en tallerken med en plastikpose udenom, når du blander farver og gå så igang.

Mit forslag er at du bruger din intuition. Er du ikke god til at male ansigter, træer, ting og div. så gå efter det abstrakte. Jo mere intuitiv du er, og lytter til dit indre når du skal lægge farver på lærredet, jo bedre bliver dine resultater. Det handler ikke om hvor flot det skal være i starten… fokus skal ligge i at komme ud med energi og finde glæden ved dette. Så udvikler du automatisk dine evner gennem reseach og øvelse.

Lav smykker.

Piccasine

Du kan også kaste dig udi et begyndersæt med perler på snor. Lav armbånd, øreringe eller halskæder o.l. og se smykker2om du har sans for at sammensætte noget der skaber interesse hos venner og bekendte. Jeg kan kun anbefale at prøve det af, for synes man det er sjovt, tager det om sig. Jeg har nok selv personligt 100.000 perler og smykketing, samt alt hvad man kunne ønske sig af redskaber til at male og lave smykker med. Jeg har også gjort mig en smule i linoliumstryk (bill. hvor man skærer figurer ud i linoliumsstykker og trykker med trykfarve til sidst) og collager, og for mange år siden lavede jeg perleklokker og perleduge af grønlandske perler.

 

 

 

 

 

 

Jeg brugte meget tid på at købe specielle facetslebne glas og stenperler i udlandet og lavede smykker i stor stil. Også bestillingsarbejder fik jeg prøvet – lavede da et sæt med grønne perler til den karismatiske Lone Hertz som arbejder meget med det intuitive og spirituelle ligesom jeg selv gjorde på det tidspunkt.
spirsmyk

Ydermere kan jeg sige at det ikke behøver at koste en bondegård at komme igang. Jeg har lavet rigtig mange smykker af genbrugssmykker eks. halskæder som jeg pillede fra hinanden og brugte perlerne fra. Også armbånd og gamle souvenirs kan man lave mange sjove smykker af.

TÆNK nu hvis du faktisk besidder en rigtig god evne for at sammensætte farver på lærred, lave sjove smykker, bygge ting og sager… kunne være at du fik en idé til en ny slags hylde eller et nyt slags ophæng til tøj, skab noget med din hjerne, og ikke mindst dine hænder, og kom igang med at finde det som lige netop DU er god til.

Jeg kan love dig for at ALT kan sælges…

Jeg har personligt solgt malerier som jeg følte jeg ikke kunne være bekendt at sælge. Smag er forskellig, og måske kan du noget.

JEG UDFORDRER DIG!
Prøv at skab et eller andet, og læg nogle fotos ud på din Facebook for at se folks reaktion! Måske bliver du overrasket – måske får du og dine venner bare en god griner ;)