Jantelov!!!

 

20140119_125530

Der var engang… i 1992.

Dengang så tusindekronesedlerne sådan hér ud ;)

Det var sjovt at begrave sig i penge, ligesom Joakim Von And… men easy come, easy go – og vi ved allesammen hvor hurtigt penge kan få ben at gå på, særligt når man er 18 år som jeg var dengang :)

Jeg har venner der er fattige og venner der er rige…. jeg har familie i udlandet, der er millionærer, men som også sætter en stor ære i at hjælpe andre og ikke bare tager formuen for givet – de knokler. Det er HÅRDT ARBEJDE selv at skabe sig en formue, og ja – jeg håber da at jeg igen får muligheden for at prøve at have en masse penge, nu hvor respekten for penge er et helt andet sted end de var for 22 år siden.

Vi har lært at spare op og gør det til en livsstil, at lægge lidt til side når vi eks. har været på loppemarked eller solgt nogle af vores gamle ting. Før i tiden brændte pengene i lommen på mig, indtil hver en krone var brugt op. Nu er det lige modsat – men jeg er ikke nærig, det ved mine venner, men det er vigtigt for mig at jeg ikke lever det samme liv nu som jeg gjorde dengang vi samlede flasker og pengene slap op hver den 20. i måneden… ellers ville de penge vi tjener når vi knokler på eks. loppen, ikke have nogen livsberigende effekt hvis man pludseligt gik hen og stillede træskoene.

Jantelov er en grim fætter… hvorfor ikke være glade på egne og andres vegne? Det skal jeg fortælle dig. Det er fordi mange mennesker vokser op og bliver opdraget i tavshed. De får at vide at MAN MÅ IKKE snakke om hvor meget man tjener, MAN MÅ IKKE vise glæde ved de nye øreringe eller den nye bil, for så er der nok nogen der ridser bilen eller stjæler øreringene…. og værst, MAN MÅ IKKE blære sig!!!

BULLSHIT! Selvfølgelig må man det. Man må alt… så længe man har respekt for andre mennesker.

Kom ud af hulen og del dine glæder med andre. Jeg siger ikke du skal dele ud af de surt optjente penge, men af energien som de gerne skulle skabe. Vis folk hvad du er stolt af og hvorfor du knokler så hårdt og hvorfor du mister vigtig tid med familien… alt det du ofrer for at give dig selv og din familie lidt ekstra oplevelser eller mere plads… hvad som helst, vis verden at du lever og ånder og ikke bare sidder hjemme i skabet efter arbejde og krammer dine penge. BRUG dem på god mad, luksus i form af bedre kvalitet, bedre valg som økologi og frilands kød, rejs når tiden er til det og NYD dem.
Hvis du er angst for at miste penge, så mister du dem med sikkerhed…. jeg tror det er karmisk! Og mister du ikke pengene, så mister du en del af dig selv fordi du altid spekulerer i penge, eller på om folk udnytter dig eller andet negativt.

Min filosofi er: Hvis du tillægger pengene en anden værdi end de rent faktisk har (valutamæssigt) og ser dem som et arbejdsredskab til at skabe et bedre liv, og ikke bare penge som et nummer der står på kontoen, så har du også respekt for dem, på en anden måde, og du vil automatisk blive bedre og bedre til at administrere dem.

Jeg oplevede faktisk fattigdom som helt lille… men min mor var dygtig til at finde alternativer så vi klarede den altid og jeg manglede ikke noget, der var bare ikke til det ekstra som jeg så mine skolekammerater havde, du ved sommerferierne til Mallorca og den slags. Men jeg fik masser kærlighed, så jeg ser ikke tilbage på min barndom som noget dårligt overhovedet – det var kun de materielle oplevelser som alligevel betød noget for et skolebarn, for man kan aldrig lade være at sammenligne sig selv med andre når man ikke er så gammel.

IDAG er jeg blevet så meget klogere og egentlig tror jeg hele processen med at ændre mit syn på pengenes energi og den dertilhørende respekt, gør at jeg er god til det med at få mest muligt for dem og ikke bare spilde dem.

For mig er det faktisk ikke vigtigt om jeg har mange penge eller ej, men at mine børn får lov at opleve det ekstra sammen med familien som jeg selv gik glip af. Måske kan jeg give dem noget af det jeg savnede, men så er der tiden med dem der mangler. Det er et prioriteringsspørgsmål, og ja, gu fanden har jeg dårlig samvittighed over at jeg arbejder så meget. Min mor havde ALTID tid til mig… og det er en af de grimme konsekvenser ved at arbejde…når det er for penge.  Men min undskyldning er at jeg ikke arbejder for penge, men for at kunne frikøbe mere tid med dem senere… og jeg har et par regler:

  1. Arbejdet må KUN fylde de timer når børnene alligevel er i institution eller sover.
  2. Søndage skal være 100% mobil og PC frie til fordel for familien.
  3. Vi skal minimum rejse 1 gang om året sammen, for at udvide børnenes horisont og menneskesyn.
  4. Når vi køber materielle ting, skal de have betydning for øget livskvalitet eller investering og ikke være et trofæ på rigdom.

For hvis vi ikke overholder disse regler, vil livet være dedikeret til hårdt arbejde, og ligegyldige ting!

Selvfølgelig er verden ikke sort og hvid – og man er ikke enten rig eller fattig, men det er mere princippet i den tavshed som særligt danskere har omkring deres økonomiske situation, sammenlagt med at vi er det folkefærd i verden der har flest forbrugslån!

Det er sku lidt fake det hele!!!!

Jeg har aldrig været flov over at mangle penge, og jeg er bestemt heller ikke den der skjuler når jeg har penge… så er det de store røde bøffer der kommer på panden – frilands naturligvis ;)

 

TwitterBookmark/FavoritesDel

Skriv et Svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *